East Side Gallery:

 

Der er kun få rester tilbage af den 155 km lange Berlin-mur, som fra den 13. august 1961 til 9. november 1989 delte Berlin i to.

 

I Mühlenstrasse, mellem Ostbahnhof og Oberbaumbrücke, findes en 1300 m lang sektion af muren. Denne blev i 1990, på østsiden, dækket med en blanding af malerier/ graffiti udført af af 118 kunstnere fra 21 lande.

 

Initiativet til dette "friluftsgalleri" kom fra den skotske kunstner Chris MacLean. Udstillingen er siden blevet kendt som East Side Gallery.
På vest-siden af muren ligger Spree-floden og mod øst er der store tomter og enkelte forfaldne huse. Malerierne står derfor ekstra stærkt midt i al denne "tomhed".


Desværre er/var en del af malerierne temmelig forfaldne, også da vi besøgte det i 2004, men man begyndte i 2009, ved hjælp af donationer og frivillig arbejdskraft, at male nogle af dem op. Det er uvist om galleriet får lov, at blive stående som det er, der har tidligere været planer om at opføre en museumsbygning på stedet , eller evt. at flytte udstillingen.


U- Bahn 1 & 15 Warschauer Strasse
S- Bahn 3, 5, 7, 9 Ostbahnof/ Warschauerstrasse.

 

Berlin:

 

Hovedstaden i det genforenede Tyskland, et stykke nutidshistorie som de fleste nulevende mennesker kender eller husker. Berlin er en blanding af nyt og gammelt, øst og vest, moderne arkitektur kontra ”germansk” bygningskunst og kommunistiske betonbygninger.


Centrum af Berlin føles som en ung by, der er ”gang i den”, ikke mindst i byggeriet, hvor den ene store glas- og stålbygning efter den rejser sig i det tidligere ingenmandsland mellem øst og vest. Muren er ganske vist væk, men flere steder dukker endnu rester og minder om den delte by op, når man bevæger sig rundt i byen. Flere steder fornemmes stadig skellet mellem Øst- og Vest-Berlin, også området hvor East Side Gallery ligger.